Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Smerteforskere er enige om at smerte er en kompleks ubehagelig fysisk eller følelsesmæssig oplevelse som siger noget om, at kroppen eller sindet udsættes for fare.

Hjernen kan ‘tænde for’ og ‘skrue op for’ smerten, både ud fra smerteårsagen og fra hvordan det menneske med smerten opfatter selve smerten. Rummer smerten.


Undgår du smerte i livet?

Det er bare så fandens, at det er DÉT der giver allermest smerte. At undgå smerte!

At lade være. Holde distance. Tøve. Undlade at have forventninger. Vente med glæden.

Smerter i livet eller fra livet har mange former i kroppen og sindet, og kan have sine årsager i lige så mange. Og det kræver en bevidst proces – en vedholdende udviklings indsats at blive fri af eller at mindske dem.

Smerter er tilstede i de fleste processer jeg hjælper mennesker igennem. Om det handler om livskriser, hormoner, frugtbarhed, angst, bryde mønstre eller fordøjelsen, så er der smerte.

Og de fleste vil væk fra den, og prøver at beskytte sig ved at stille regler op for sig selv. Først når jeg har …. jeg vil ikke før end … jeg skal lige ____ og så gør jeg …. Så alt imens det gør ondt og smerter bliver der drysset mere smerte, som en slags topping fordi alt det der drømmes om bliver sat på stand by for at undgå smerten. Som allerede er der.

Til at rumme smerte må du træde et skridt tilbage og iagttage den. Betragte dens form og størrelse. Lade den snurre rundt, så du ser 360° rundt om den og så ligge den til at hvile. Ikke gå med vibrationerne fra kroppen, ikke gå med tankerne, ikke gå med følelserne. Blive et skridt tilbage imens den hviler.

Og imens begynder du at samle din kraft, og lader dit nærvær være med alt det som bygger dig op. Et skridt ad gangen. Store eller små, det er lige meget. Du sanker livskraften. Griber fragmenterne og justerer ind. Det er vejen til at blive fri.

Så længe du samler er du på vej.

Sanke livskraften med intimacy steam

I 20’erne rejste jeg for første gang til Guatemala. Der var borgerkrig og primitivt. Og meget smerte. Det var før internettet og jeg vidste ikke så meget om landet. Kun at det var der maya indianere boede – og dem og deres traditioner ville jeg så gerne møde.

I Guatemala er der mange vulkaner og områder med varme kilder. Og der ved kilderne mødtes maya kvinderne og holdte samling, hvor de tog hånd om sig selv og hinanden. Snakkede og badede. Andre steder samlede de sig i højlandet for at plukke urter til medicin, shampoo, mad og til underlivs dampbad.

I maya indiansk kultur er underlivet centeret for livskraft. Kvindelig kraft. Og hvis en kvindes liv er i ubalance, så er hendes livmoder det også – og omvendt. Så maya kvinderne gør meget for at holde underlivet i balance.

Underlivs dampbad eller intimacy steam som jeg kalder det fordi jeg synes lyder smukkere 🙂 handler om at dampe urters virksomme stoffer til dit skød som er rensende, nærende og som fremmer cirkulation.

Intimacy steam invitere til fordybelse og til egen tid med omsorg. Det føles meget samlende fordi det både arbejder fysisk og psykisk med at forløse begrænsninger og historier som undertrykker din livskraft.

Det kan bruges til smerter, fibromer, udrensning af underlivet, hormonelle ubalancer mm. – og til at skabe kontakt til din indre kvinde. Lyst, kreativitet, intimitet, visdom, sensualitet………..

Du kan bruge de urter du holder af og hvis du vælger flere skal du bruge lige dele af urterne og blande dem sammen i en lufttæt beholder. Det kunne være;

  • Rosmarin
  • Kamille
  • Lavendel
  • Salvie
  • Røllike

Sådan laver du intimacy steam

Nyd intimacy steam en gang om ugen hvor du ikke skal noget efterfølgende. Så der er rum til hvad processen byder dig op til og til at det livskloge kan se lyset

Du skal bruge:

– En balje/skål i en størrelse som kan være i midten af dit toilet. En du kan genbruges og skolde med varmt vand efter brug.

Det ville være optimalt hvis du havde en skammel eller stol med hul i til at sætte en balje under. Men det er de færrest der har sådan en på lager. Men det er på den måde det er blevet anvendt oprindeligt.

– en gryde med låg
– urter
– tid og ro

Kom 1/2 liter vand i en gryde sammen med 1 dl urter. Læg låg på gryden. Lad det koge op, og derefter simre i 10 minutter på lavt blus. Sluk, lad urterne bundfælde og afkøle kortvarigt. Du skal have tanke for at dampen ikke skolder din hud.

Gå på toilettet og tis førend du damper. Sæt baljen/skålen ned i toilettet og hæld urterne ned i. Slå sædet ned og sæt dig med flade fødder og et tæppe over dig, så dampen holdes nede i toilettet. Sid over det i minimum 20-30 minutter.

Nyd det og brug tiden på dybe vejrtrækninger undervejs, skrive refleksioner ned om hvad du slipper eller visualisere kraft til dit underliv.

OBS! Du må ikke lave intimacy steam når:
– du har en akut infektionen
– under menstruation

Det var hvad jeg havde på hjerte i dag. Tak for at du er her!

Kærligst, Josephine

 

PSST!! Jeg har lavet en intimacy blanding som jeg sælger. Det koster 75 kr plus forsendelse og der er til 4 intimacy steams. Du skriver blot en mail  til mig mail@josephinelarsen.dk og bestiller. Husk at skrive din adresse i mailen eller du kan hente i Nansensgade 47 efter aftale.

 

Læs mere om smerter ‘Har du ONDT i dine bryster?’ eller ‘Smerter i underlivet’ hvis det er en af dine udfordringer