Din hjerne har et system af hormoner og neurotransmitter, som motiverer dig til at gentage handlinger og vaner, som er forbundet med NYDELSE, altså en følelse af dyb tilfredsstillelse fyldt med energi, et optimistisk humør, lyst, ro, kontakt og samklang.
som elsker sex, bevægelse, latter og bare alt det du finder nydelsesfuldt. Og SUKKER! I alle dens mangfoldige udgaver. Og i de perioder du er sukkerhooked er hjernen yderst kreativ i at finde på og finde en vej til at blive tilfredsstillet igen og igen af sukker.
Kender du den med at manipulere andre til at få lyst til noget ”hygge”, så du kan få?
Eller være helt overbevidst om at det er en god ide at gå i kiosken kl. 23 efter chokolade? …. Altså lige indtil tiden efter det sidste stykke er spist.
Og du undrer dig over hvad der skete, for egentlig var det ikke det du virkelig ønskede. Måske havde du endda besluttet dig for NO MORE SUGAR.
Jeg har snakket med mange i Nansensgade 47 igennem årene, som har følt sig fanget i sukker, og været slave af sukker. Som har følt sig sukkerhooked. Sukkerafhængige.
Hvor sukker med et klisteret greb stjæler opmærksomhed fra drømme og længsler, som fixere til træthed og fravær når det som karamellisreret guf glider ned af de indre cellevæge.
Et super middel til at undgå at mærke angstens puls, de depressive strømninger og til at hæmme adgangen til at være sårbar. Gå det der er vigtigt i møde eller lade skaberkraften få lys.
Ja, at være ”oppe imod” hjernens belønningssystem er en af de helt store udfordringer. Lykkehormonerne som vil dannes og udløses – og som kender en kort vej til det, nemlig sødmen som er indlært i din krop lige siden du svømmede rundt i fostervand, og siden blev ammet.
Hormoner og neurotransmittere er kemiske signalstoffer. Hormoner produceres i hormonkirtler og sendes rundt i kroppen via blodet og fortæller cellerne hvad de skal gøre. Neurotransmitter overfører nervesignaler mellem nerveceller og de ligger som blærer i enden af hver nervecellerne og frigives til mellemrummet mellem 2 nerveceller.
Niveauet af signalstoffer ændrer sig hele tiden afhængig af hvilke krav der er i kroppen, hvad der sker i dit liv, om det er dag eller nat, om der er ro eller aktivitet. Har du lave niveauer eller mangel på signalstoffer giver det dig SUKKERTRANG …….
Sig goddag og mød nogle af de hormoner og neurotransmitter der er på spil
– Serotonin en neurotransmitter der dannes i hjernestammen, og ud fra en aminosyre tryptofan. Når der dannes tilstrækkelige mængder af det giver det en følelse af at du kan tænke klar og fastholde beslutninger. Du vil være håbefuld, afspændt og i et godt humør.
– Dopamin en neurotransmitter som dannes i hjernestammen og ud fra aminosyrer tyrosin og fenylalin og udløses når du føler glæde, nydelse og får tilfredsstillet dine behov. Det hjælper os til at fastholde fokus, være motiverede og have energi.
– Oxytocin et hormon der dannes i hypothalamus ved kysser og krammer, berøring, nærhed og sex – og kaldes kærlighedshormonet. Det påvirker os til at være empatiske, samarbejdsvillige, generøse og er ligesom et bindestof som gør at vi knytter os til andre (og os selv)
– Endofiner et hormon der dannes hypofysen og rygmarven og udløses ved motion, at være i gang, når vi opnår succes, dyrker sex og griner. Det kaldes kroppens narko eller morfin da det er smertestillende sammen med at det giver lystfølelser og energi.
…. NATURLIGT, naturligvis …..
♥ Luk ned for dine sanser
Hold pauser og hvil igennem dagen. Gerne optil 30 minutter, selvom det kan være svært i et travlt liv.
Sluk og stop med skærm i laannnnnggg tid før sengetid og indstil alle dine digitale dimser til night shift, så der lukkes ned for det blå lys. Overvej om dit soveværelse støtter det bedste i dig og indret det, så det føles blødt og roligt. Gå så vidt muligt i seng på samme tid og stå op på samme tid hver dag.
♥ Spis dig til lykke
Farverigt og indbydende måltider der kommer stabilt 4 gange om dagen. Nyd en grønsagsbowl med rå kakao og spirulina til morgenmad, en frokost fyldt med broccoli, spinat, rødbeder, valnødder, æg, ost fisk eller kylling, om eftermiddagen sortebønner i snackkugler fra Lisbeth Tordendahl innovative hånd. Bare skift dadlerne ud med tørret abrikoser og tørret hindbær ud med rå kakaonips. Og hvis du vil sætte extra ind med lækker næring kan du tilsætte 1 tsk. grønkålspulver og et brev grøn the. Til din aftensmad skal en 1/3 del være komplekse kulhydrater fra fx fuldkornsris, fuldkornspasta, quinoa, havre, hirse mm. sammen med grønsager, nødder, frø og grønne proteiner.
Omkring sengetid spiser du 1-2 små kartofler bagt med skræl. Du kan forberede dem cirka hver 5 dag, hvor du bager dem imens du laver skøn aftensmad.
Bon appétit ♥
Husk at bruge økologiske jomfrupressede olier af god kvalitet fra oliven og rasp fra mørke flasker.
♥ Vær intim
Vær nær og strø om dig med kys og kram til dine kære, så du får masser af kys og kram retur. Skab en praksis hvor du berører din hud både med hudbørste og kropsolier. Hvor du giver tid til at lade børsten vække din hud og dernæst lade dine hænder blidt smøre den ind. Jo mere, jo happier.
♥ Støt krop og sjæl
Bevæg dig med dans, yoga, gature og/eller styrk dine muskler med udendørstræning. Eller anden bevægelse du nyder – du må bare ikke træne hårdt.
Træn dit fokus – stå i stilling med bue og pil og sigt mod det du ønsker. Sank indad og se det ske i dit indre blik – sukkerfri, sukkerfri, sukkerfri, sukkerfri ………… det gælder også de kunstige sødestoffer 🙂
Brug næringsstoffer, fedtsyrer og urter fra en multi vitamin, multi b-vitaminer, b6-vitamin, magnesium, omega 3, gingko biloba, og astragalus eller scisandra.
Støt dit indre lys med en lyslampe eller en human charger – en lille device der virker kraftfuld.
♥ Gå ind i din historie
Du kan være født med en konstitution med lave mængder af signalstoffer. Den madpakke af livskraft vi har med os fra vore forfædre kan altid være en årsag bag kroppens umuligheder og potientialer. Hvor du kan have en tendens til adfærd og handlinger og en krop der reagere på det og omvendt fra det nedarvede erfaret. Men det der her og nu vil gavne dine hormoner er, at du går i dialog med hvor du laver selvsabotage, benspænd og skaber krav, som presser dig. Fordi hver gang du gør det ændrer dine signalstoffer og hormoner øges eller sænkes.
Lav en kæmpe cirkel af stof, garn eller hvad du har liggende og sæt dig i midten med en bog eller papir du kan skrive i. Lad din hjerne storme derud af med indtryk fra de krav du skaber, adfærd du gentager som er ved at tage pusten fra dig, hvad du ikke for sagt fra overfor, hvad du kommer til at sige nej til selvom det er et ja indeni, hvad du siger til dig selv og skælder dig ud for…. Skriv løs og tøm hjernen ♥
Vend tilbage til cirklen og tag et par åndedrag. Inddel det skrevne i 2 bunker. En til ‘akut et skridt ad gangen’ og en anden til ‘næste skridt et ad gangen’. Indel først den ene bunke i ‘vigtigst 1’ og ‘næstvigtigst 1’ og den anden bunke ‘vigtigst 2’ og ‘næstvigtigst 2’.
Forsøg dig med at lave en kærlig plan for hvordan du ændrer det nødvendige i ‘Akut et skridt ad gangen – vigtigst 1’. Nyd din succes for hver gang det sker – og tillad dig at mærke hvor tilfreds du føler dig.
NB! lav først planer for de andre bunker når du ikke har mere i den første.
Hurra for dig og al den velvære du kan nyde godt af.
Kærligst
// Josephine
Synes du det er interessant hvad vi kan være præget og påvirket af fra livets rollercoaster så læs med her om ‘Når indre sår bryder op i kroppen’