Når indre sår bryder op i kroppen

Når et indre sår bryder op

Når et indre sår bryder op skyldes det at kroppen sanser ”at noget er på færde”. Noget den genkender i forhold til de omstændighederne du står lige midt i, når det sker.

•  dufte
•  lyde
•  berøring
•  stemninger
•  hændelser
•  bevægelser
•  et ord der bliver sagt eller et spørgsmål der bliver stillet

Du vil ikke altid opdage det lige med et, men først senere som din bevidsthed kan folde det ud.

 

Når indre sår bryder op og du mister fodfæste

 

Først skal du igennem lag som du genkender, lag du har mødt før, lag du måske ikke helt forstår. Lag i din krop, følelser, tanker og adfærd.

Din krop vil reagere med smerte, uro, låsninger, lammelse, hjertebanken, sved, kulde, træthed/udmattelse

Dine følelserne vil reagere med sorg, ændret stemning indeni, frygt/angst, vrede, desperation, hysteri, pessimisme, opfarende

Dine tanker vil reagere med et mylder der besætter dig. Som kører gentagne og som du ikke kan give slip på. Trods dit ønske om at stoppe dem.

Tankerne dukker op igen og igen, lige som du cykler eller er midt i en samtale med en anden vil du opdage hvordan du er fanget i hvad du skulle have gjort, sagt, eller samtaler hvor du får det sidste ord.

Din adfærd vil reagere med at du genoptager noget du var stoppet med, at du gør mere af det du allerede gør eller at du stopper med det som nærer dig.

Du vil føle det som et tab af din egen vilje. For undervejs opdager du godt alle ændringer, og mærker inderst inde ønsket om en anden vej. Det er bare lige som om at kraften til at stoppe op, sætte en kæp i hjulet og vende om for at køre i den anden retning ikke er til stede.

Din indre dialog til dig selv er uvenlig og måske ligefrem hadsk. Alt det du synes du ikke  formår, men burde er til nedgørende diskussion.

Og så kommer skammen krybende, fra et frossent sted og det bløder.

Det føles meget såret, krænket og forsnævret. Der er ligesom ikke plads til dig.

Og du troede ligesom at du var igennem det. Kommet om på den anden side. Arbejdet med det, og forløst det, gjort dig fri og kommet til accept eller forening.

Sådan er det. Og intet har været forgæves.

Der er nogle sår der bare healer ad flere omgange og har brug for at blive taget sig af i forskellige tempi, eller tidsperioder af dit liv.

Andre sår er så skjulte, så forfrosne indeni at du blot ikke har mødt det endnu eller før nu …….

Det gør en kæmpestor forskel at sidde i din stol i Nansensgade. Du får altid belyst nye vinkler, hjulpet til at forløse noget, der sidder fast eller skjult, placeret min snude i sporet igen, eller noget helt fjerde. Og det er jeg rigtig glad og taknemlig for!

 

Jeg har mange indre sår. Men jeg har et særligt indre sår som har skabt hele fundamentet for hvem jeg er, og hvad jeg gør som menneske.

På godt og på ondt.

Fra min far flyttede på månen da jeg var næsten 5 år blev jeg bange for alt muligt og især at min mor ville forsvinde. I takt med at jeg blev ældre og “voksen” glemte jeg at være det. Lige indtil foråret hvor min mor var ude for en hændelse.

Så huskede min krop alle de indre sug og sitren af angsten, hjertet der hamrer og tunnelsuset inde i hjernen. Og da krisen lagde sig stod jeg tilbage med et haleben i en øm ubevægelig smerte. Som jeg husker det fra mange gange i mit liv. Men der var en ny sprække i såret som jeg svagt kunne ane en fornemmelse af.

Jeg gik i dialog med min lænd og mit haleben. Omsorgsfuldt og nysgerrigt til at skabe tillid til krops hukommelsen kunne folde sig ud.

Et indre sår der tog sin begyndelse da jeg var 10 mdr. gammel og som igennem de første 6 leve år blev re-stimuleret af flere hændelser. Nogle hændelser uden en ond hensigt, livet der greb ind og håndteret af voksne der blot gjorde det bedste de havde lært.

Hændelser der skabte traume, ovenpå traume ovenpå traume, at det til sidst ikke kunne bæres af et skrøbeligt barneliv, at det måtte fryses til is, fryses til lammelse, fryses til ’leg død’ og gemmes langt væk.

Ned i nederste del af min lænd, helt tæt på halebenet.

Min historie, men den kunne også være din. Bare med din historie.

 

Sådan bærer du dine indre sår og genskaber livskraften

 

♥ Gå dig selv i møde

Når sår bryder op vil vi helst blot komme et plaster på og så trække opmærksomheden væk fra det igen. Og det sker igen og igen at vi gør det. Men der er også den mulighed at gå det i møde. Sætte intentionen for at åbne armene op og når den traumatisere adfærd vil afvise, skælde ud, løbe skrigende i den anden retning eller lukke helt ned – og du opdager det ….. og det kan godt tage et par omgange, at opdage sin egen adfærd og forfrosne mønstre – forsøger du at gå det i møde.

[Gå dig selv i møde]:øvelse
– der vil skabe form og aftryk i din krop af hvordan det ser ud og hvordan det føles at gå dig selv i møde.

Sæt dig i en stol som er rar at sidde i. Mærk først dine fødder og lad så din opmærksomhed bevæge sig op igennem kroppen op til dit hovedet.

Flyt din opmærksomhed til midten af dit hovedet og forstil dig du tænder et lys [lad det være tændt] imens du flytter din opmærksomhed videre til dit hjerte og forstil dig igen at du tænder et lys [lad det være tændt] og så til sidst flytter du din opmærksomhed ned til din mave, lige bag navlen hvor dit livskraft punkt er. Forstil dig at du tænder et lys her [lad det være tændt]

Nu har du 3 punkter af lys – en slags core eller alignment i din indre krop og dem skal du forbinde med dit åndedrag. Hvor når du ånder ind gør du det fra dit indre lys i hovedet til dit indre lys i hjertet til dit indre lys i livskrafts punktet. Og når du ånder ud slipper du fra dit indre lys i livskrafts punktet til det indre lys i hjertet til det indre lys i hovedet. Luk dine øjne og forsæt åndedraget så længe du kan……….

Se nu for dit indre blik hvordan du går dig selv i møde og fornem hvordan det føles.

Når et forfrossent indre sår bryder op giver det dig mulighed for forstå på ny, forstå noget mere fra et andet sted i hjertet og med din iboende livskraft som støtte. Måske kan du ikke lige der ændre dine overlevelses mønstre, men du kan lære at bære dem i favnen. Være opmærksom på hvad der sker når de dukker op. Og så kan du på ny forsøge at gå dig selv i møde.

 

♥ Selvpleje

Den eneste som virkelig kan passe på dig, er DIG. Selvpleje handler om at bygge dig selv op med et solidt fundament.

Lige som når et hus skal bygges, skal fundamentet først støbes.

Når et indre sår bryder op – for første gang eller på ny – hvor et traume re-stimuleres, så sker der det samme, som nervøsitet kan skabe ved en eksamen. Den sorte klap går ned. Alt bliver en stor sløring. Et dis af tåge.  Alt hvad der er lært kan ikke huskes, og ej heller findes på nogen hylder i det indre.

Meget viden – afhængig af hvor længe du har arbejdet med dig selv, afhængig af hvor mange gange et indre sår er brudt op – bliver for en stund utilgængeligt. For nogen er en stund en time, for andre år.

Og hvor langt var du nået med at støbe fundament, da et sår brød op?

Engang skulle jeg begynde forfra. Først ud af alle afhængighederne og genoptagelse af bedre mere opbyggelige vaner. Så langt skal jeg ikke længere, mit hus er solidt og stabilt, men det kan stadig tage tid at finde de blinde pletter. De uopdagede, de små åbninger hvor lyset kan trænge igennem og give ny lærdom.

[Selvpleje]:øvelse
– som giver energi til mere af det gode til dig

Start hvor du slap. Og hvis ikke du kan det endnu, så gør blot en ting dagligt som bygger dig op, en god ting for dig – og/eller integrere en ting som gør dig glad en gang om ugen.

Selvpleje er ikke selvkærlighed. Endnu!
For det tager tid at støbe et fundament. Men lige pludselig kan det føles som om kærligheden opstod over night. Og når det sker så giver du dig selv lov til at hoppe og danse i fryd.
For orv manner, du ved hvor lang vejen har været og det skal dælme fejres!

 

♥ Omsorg for din hud

Din hud fortæller om dit liv, fortæller om dig. Din hud er dit hjertes udtryk.

Din hud er det af dig du kan se, føle og røre. Det er dig, det er dit hylster, det er dit filter. Det er det du møder verden med – og det du holder verden ude med.

Din følesans fungerer ved, at du har en masse receptorer under huden overalt på kroppen. Du har dem især på fingerspidser og det er i dem din følesans mærkes allermest. Når din hud berøres eller du bruger fingerspidser til at røre med udskilles hormoner oxytocin, dopamin og serotonin – velvære hormoner – og de hormoner reducere kortisol og adrenalin – stresshormonerne.

Når et indre sår bryder op kan du ved hjælp af berøring af dig selv (eller at en anden berører dig), slå 2 fluer i et smæk, so to speak…..!  Det autonome nervesystem stimuleres så du bliver i hjemme i dig selv, går dig selv i møde, og genoptage det som er opbyggeligt når du bevidst berører dig selv på din hud.

Langsomt, roligt og med nærvær øger det dit indre velvære og følelsen af tilknytning til dig selv og skaber ro i kaos’et.

[Omsorg for din hud]:øvelse
– fordi det giver næring til dig lige som mad og drikke gør for sult og tørst.

Du kan stå, du kan sidde, eller du kan ligge ned. Lige som er bedst for dig.
Lad dine fingerspidser i roligt tempo med blid let berøring stryge huden fra hænder op langs armen henover skulder indtil bryst og hjertet. Gør det på indersiden, ydersiden og ovenpå armen. Lad al huden på armene og bryst blive mættet af berøring. Luk øjnene, lad åndedraget få plads og sans ind.

Øv dig igen og igen. Så længe du kan rumme det, ad gangen. Og i takt med at du vover det udvid til andre steder på din krop, din hud.

Har du svært ved det med berøring, så start med at bruge en hudbørste og giv dine fødder et varmt fodbad.

 

Tak for din tid, tak for at du læste med.
Kærligst, Josephine

 

Bliv inspireret til hvordan du lytter til din krop og læs ‘Når kroppen taler‘