Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Kvindefællesskab om menopausen

♥ fordybelse, forbundethed, livskraft og fællesskab om menopausen

Vi bliver livskraftige når vi mødes i et fællesskab om menopausen.

For der kan vi støtte og inspirere hinanden og møde menopausens forandringer – fysisk, psykisk og spirituelt – med hjertemod og undersøge det eventyr menopausen invitere til, nysgerrigt og omsorgsfuldt.

Savner du et fællesskab om menopausen?

Hvor du kan mødes med andre kvinder, der også oplever hvilket jordskælv det er, når hormonerne daler i nye retninger og ændrer stort set alt hvad livet, frem til nu, har været for dig.

Et fællesskab hvori du kan dele de brydninger du oplever og de indsigter du lander, og samtidig modtage det, andre kvinder deler om deres. Hvor der sættes perler på livs tråde og forbinder søsterskabet til, at give hinanden næring til menopausens dybe hvisken.

Et fællesskab om menopausen hvor du er tryg til, at gå på opdagelse i overgangens invitation og samle dit fokus indad på dig og mødet med din krop. Til at vække din indre viise [vild] kvinde, der længes efter at skabe liv og komme hjem.

Hvor livskraften rejser sig og rodfæster dig til, at forbinde dig med Mama Earth, dine formødre og din nye livsfase.

Næste kvindefællesskab starter 18. maj 2024 – og der er plads til dig! 

Overgangen hvisker

Som en stille strøm eller i et kæmpe brøl. Og så alt der midt imellem.

Det kan føles meget overvældende, at lytte til det som hvisker fra et ukendt indre sted og hvor der ikke er noget lys, at navigere efter eller et sprog, du kender. Hvor du fornemmer et virvar af følelser ved, at stå midt imellem “død og genfødsel”. Følelser som ligger lige bagved og lurer – og nemt kunne forføre dig til, at undertrykke den mulighed du står med; at tage ejerskab af din livskraft, din indre vild kvinde og al den visdom du er.

For når vi bevæger os fra den frugtbare kraft ind i den livs-skabende viise kraft skal vi forholde os til både fysiske, sociale, psykologiske og spirituelle forandringer. Et hamskifte, der kan skabe forvirring, frygt og sorg fordi det indre velkendte kompas er i opløsning og noget af det minder mærkeligt om noget du var engang; Teenager!

Træt med træt på, fedtet hår, hjernen er lukket ned, du glemmer og humøret svinger ned i dybe dale og op over høje tinder, kroppen ændres og gør ondt hist og pist, føles stiv og du forstår pludselig loven om tyngdekraften.

Du har lyst til, at trække dig tilbage. Gå i en slag hi og være alene for du ved ikke rigtigt hvad du vil …… længere. Eller jo, for du fornemmer at du længes efter noget, det er bare noget andet end det, som er eller har været. Du kan blot ikke helt pege på hvad dælen det er og/eller få greb om hvad du skal stille op med det, som sker indeni og udenpå.

Det er overgangens hvisken om at du er i gang med at skabe nyt – krop, liv, følelser, tanker, kontakt, sprog, mønstre, form og farver – og til det har du brug for at trække dig tilbage, bare være og fordybe dig i det.

Til at finde kraften til, at åbne dit hjerte og folde armene ud og møde din næste livsfase som livs-skabende viis [vild] kvinde.

Fællesskab med gnister af magi og livskraft

Der er ikke et kvinde liv, en kvinde krop eller en dans med menopausen som er ens, og den er præget af det liv, som hæsblæser afsted i de frugtbare år. Om hvordan der er blevet taget hånd om kroppen og alt det der skal nås, leves ud, leves op til – og skaffes til det, der gør at kvinden er “succesfuld” og lever det “fuldendte” liv.

Hvilket for mange kvinder efterlader dem i følelsen af være uværdige og ensomme – og det skaber utryghed og adskillelse væk fra sig selv, kroppen og fællesskabet. Og da fortiden har det med, at være tilstede i nuet vil den være en del af dit menopause eventyr og betyde, at du møder noget af det du overså, ikke fik skabt kontakt til eller bare ikke fik gjort op med i det frugtbare liv.

Fordi det lægger som en tåge ud over din livskraft og forhindrer dig i, at være forbundet med dig selv, din indre natur, din slægt og moder jord.

Når vi samles omkring ‘Gryden, der simrer af Urte-Eleksir’ og kalder kraften ind er det med intention om at;

♥ forvandle den frugtbare kraft til livs-skabende viis [vild] kraft
♥ [gen]skabe indre tryghed og forbundethed

Hvor vi sammen fordyber os i det som er lige nu, det som har været og det vi ønsker, der skal folde sig ud. Hvor vi samles som hinandens kærlige ‘overgangs livs-skabende vidner’ med intentionen om, at støtte og inspirere – og holde faklen for hvert et kald. Vi vil læne os tilbage, mærke hinandens hænder i ryggen og tage vare om hinanden i tillid og fra hjertet.

For det har vi brug for når vi står med menopausens invitation i hånden om, at gå på opdagelse i dens indre udvikling og fysiske forandringer om at:

fællesskab om menopausen

 

Kvindegruppe
– fordybelse, forbundethed, livskraft og fællesskab om menopausen – helt praktisk

Vi mødes 8 gange fra maj 2024 til februar 2025 i Nansensgade 47 i København [se datoer nederst]

Vi vil gå med menopausen og den livs-skabende viise [vilde] kraft gennem

♥ dialog i fællesskabet, mindre grupper og 1:1
♥ kroppen i fordybelse, bevægelse og åndedrag
♥ kontakt til Mama Earth og væren i naturen
♥ spørgsmål og refleksioner
♥ vores formødres livskraft og ritualer
♥ nære sanserne og den indre natur til hvad der kalder
♥ undersøge menopausens invitation om transformation.

Sammen skaber vi et trygt rum til at gå på opdagelse i overgangens invitation og samle dit fokus indad på dig og mødet med din krop.

Vi vil sammen gå ind i de sårbare, vilde, kraftfulde, viise emner:

  • VidUnderLIVETS fortælling
  • Din skønhellige krops behov
  • Hjertes afsked og healing
  • Mødet med dybet og forandringerne, som vil transformeres
  • Vildhed og din indre hvisken
  • Din livs-skabende kraft og visdom
  • Det der opstår i fællesskabet, fordi det er vigtigt

Minimum 6 deltagere, maximum 12 deltagere

Datoer i 2024:

lørdage fra kl. 10-15

18 maj
8 juni
17 august
14 september
12 oktober
16 november

Datoer i 2025:

11 januar
8 februar

Sted: Nansensgade 47, stth, 1366 København K
Pris: 7200 kr.

Tilmelding: Skriv eller ring til mig på 21221885 eller  mail@josephinelarsen.dk
Det er muligt at splitte prisen op i 3 rater. Skriv hvis du har brug for det

Vi vil skabe forbundethed til Mama earth, hinanden og du med DIG ♥

Modtag en guidet energiøvelse, som får din livskraft til at cirkulere og skaber ressourcer til menopausens rejse
Tilmeld dig her

Når du skriver dig op til at modtage lydfilen, skriver du dig samtidig op til universet for Menopause og Magi, og giver samtykke til at modtage inspiration, information om nye produkter og services, invitationer til arrangementer mv. til, hvordan du kan møde din menopause og følges med den. 

Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Her kan du læse mere om hvordan dine personlige oplysninger behandles.