Frygt der larmer i kroppen

Inspireret af en samtale forleden med en klient om frygt – for hende handlede det om nedladende kommentarer, der får kinderne til at brænde af skam og alt indeni til at føle sig forkert og som hun havde oplevet en del gange i en relation – vover jeg pelsen og påstår, at de fleste kvinder på et eller andet tidspunkt i livet oplever frygtens væsen rulle i årene og inficere cellerne.

Jeg tør nærmest også vove at påstå, at de kvinder der siger NEJ til det, at det er fordi de ikke har sprog for eller viden om hvordan frygtens føles, når den kommer på besøg i kroppen.

Det tør jeg fordi jeg så ofte hører kvinder sige; “Det har været sådan i mange år, men jeg vidste bare ikke, at det jeg følte var frygt.”

Frygt er et fravær af tryghed og er knyttet til en erfaring som fx ydmygelse, skam, noget der ikke gik som det var ønsket, smerte, den kollektive bevidsthed, sygdom, død, søvnløshed, højder, vand, motorveje, vise hvem man er, holde oplæg, sige nej …………………………….
(du kan prøve at sætte ind på den stiplede linie hvad dine erfaringer er)

Frygt motivere til at undgå det, der er erfaret og skjuler sig i lag af tanker, i lag af vaner, i lag af spisemønstre, i lag af hormoners ubalancer, i lag i underlivet, i lag af kroppens hukommelse og symptomer.

Her under det franske valg som fandt sted tidligere på året kunne jeg mærke hvordan min mave krympede sig sammen til tanken om “hvis Front Nationale ville vinde det valg”, fordi jeg ved fra historien hvad det det kan betyde når nationalisen og fanatismen råder. Og hvordan jeg mærkede en forløsning af lettelse i mine muskler, da det stod klart at Macron vandt. Selvom jeg ikke ved meget om al hans politik, kun at han ønsker at kalde til klimakamp, og invitere dem der har viden til at være med til, at udvikle teknikker, og metoder til mere bæredygtighed for vores miljø.

Hvilket for mig er noget af det vigtigste der kommer på dagsorden, nemlig om hvordan vi får løst det problem at moder jord ikke kan ånde frit som jeg har erfaret at den kunne for bare 10 år siden. På lige fod som jeg ønsker at hjælpe kvinder til at ånde frit i et dybt venskab med kroppen. Hvor frygten ikke gemmer sig i lag, men omfavnes og ses i øjnene, så vi kan være med den. Forstå den, og imødekomme den med redskaber som gør at vi bliver stående fast og med vores livskraft intakt. Ligesom de gamle træer ude på Emitagen.

Frygt får os til at miste fodfæste, og det er som at være uden et rodnet når vi konfronteres med frygt for igen at blive syg, frygt for at fejle, frygt for ikke at møde kærlighed, frygt for ikke at sove, frygt for vold og manipulation. Frygt for klimaet, frygt for det vi mærker i os selv og som får os kvinder til at bedøve os med alkohol, mad, slik, kager, shopping, ritualer, fjernsyn, drama, arbejde, børn, sex mm. Alt sammen noget som gør os følelsesløse og stivnede – og som kan holde liv i stormfloder af de konsekvenser bedøvelsen giver os. Og de konsekvenser er faktisk mere ubehagelige og endnu værre end når frygten ruller afsted.

For i bedøvelsen er vi uden kærlighed til os selv, og uden kontakt til vores livskraft. Når vi griber frygten i hånden, og prøver at lytte til hvad den forsøger at guide os til – og forstå hvad den mener med symptomer som søvnløshed, cyklus i ubalance, humørsvingninger, svamp i underlivet, vægtstigning, udmattelse mm. Der opdager vi guldet, der vågner vi og finder frem til hvad det er der skal til af omsorg, og indsigter for at få kroppen til at stoppe larmen af symptomer og blive stille. Helt stille.

I stilheden og med frygten i hånden kan vi høre vores længsel kalde, lade nysgerrigheden og lysten få vinger og få os ud på veje vi ikke troede eksisterede. Veje med farver og liv, og indre strømninger hvor vildkvindens mystik råder og koger gryder med urkraft til at være sig selv. Sin livskraft.

 

Følg linket og få en vejrtrækningsøvelse som får din livskraft til at cirkulere og bremse gentagelsen af frygt eller larm af symptomer.

Lad vejrtrækningen cirkulere

/Josephine