Kolde hænder, kolde fødder …. Er det dig?
Det løber koldt i kroppen. Kulderystelse. Koldt i det perifere. Koldt i det indre. Koldt i lænden. Jeg kan ikke få varmen. Gåsehud. Kuldeanfald. Isnen i nakken.
Det gyser i mine muskler. Jeg ryster som en hund. Mine tænder klaprer umotiveret.
De indre og ydre landskaber fra kroppens sprog er mangfoldige, når den banker på og forsøger at kommunikerer med dig. Udtryk der fortæller at livskraften er stagneret fra næsetip til tå.
Det er oftest kvinder der fortæller om kulde i kroppen. Enten som noget de altid har kendt til, noget de har vænnet sig til, eller som noget der opstod i forbindelse med en livs krise eller sygdom.
Du behøver ikke at være kold. Du kan guide din krop ud af kulde, og ind i varme.
Her er 3 metoder du kan bruge til at smelte din indre frost og som kan hjælpe dig til, at holde dig varm i din krop.
♥ Veksel fodbade mellem varmt og koldt vand
Det booster både din indre varme og dit immunsystem.
Du skal bruge:
→ 2 spande eller baljer
→ et tæppe, gerne af uld hvis du har det
Du fylder den ene spand/bajle op med varmt vand omkring 38º, den anden med koldt. Sæt først dine fødder ned i det varme vand i 3 minutter, og så over i det kolde i et ½ minut. Gentag det 3 gange.
Slut af med at pakke dine fødder ind i tæppet, og sid med det i 10 minutter imens du trækker vejret i et roligt tempo. Lader tankerne vandre på skyer og langsomt vil du opleve varmen rulle i din krop.
Gør det et par gange om ugen.
♥ Skab ild ind i din livskraft
Dette en kinesiologisk energi øvelse som arbejder i meridianerne med at skabe varme i din krop. Du kan sidde på en stol eller stå op. Hvad der passer dig bedst.
→ Før din ene arm op om halsen indtil du kan nå den øverste del af ryggen. Tag fat om din albue med den modsatte hånd, tag en indånding og pres let med hånden, så du begynder at strække armen væk fra skulderen sammen med en udånding (som hvis du laver et tricep udstræk)
Gentag 6 gange og skift arm hvor du igen gentager øvelsen 6 gange.
→ Slip armene ned langs siderne, forsæt ind og udånding imens du visualisere stærke rødder fra din fødder, der trænger dybt ned i moder jord. Helt indtil de indre gløder. Visualisere at du trækker glødernes varme op igennem dine rødder og lader den sprede sig udi i din krop.
Gør det et par gange om ugen.
♥ Skyl kroppen fri før sengetid
En viis shaman var så venlig at dele denne opskrift med mig til når hverdagen invadere kroppens energi. Du kan både gøre det efter et alm. bad eller uden, blot du er nøgen og det er før sengetid.
Du skal bruge:
→ en spand eller balje
→ 3 laurbærblade
→ saften fra en citron
→ 1 dl epsomsalt
→ 1 stor kop
→ en intention eller bøn om at det som har invaderet dit energifelt slipper og forlader dig
Fyld spanden/baljen op med 1- ½ liter varmt vand sammen med 3 laurbærblade, saften fra en citron og 1 dl epsomsalt. Bland det indtil saltet er opløst. Tag spanden/baljen med ud i badet.
Fyld koppen med vand i spanden, sig din intention eller bed din bøn og hæld det over dig. Gør det ialt 9 gange. Tag dybe ind og udåndinger undervejs.
Du slutter af med at lufttørre din krop, og brug ikke creme, olie mm på kroppen efterfølgende.
Put dig godt i sengen.
God fornøjelse, og lad din indre ild gnist.
Kærligst, Josephine
Hvis du har brug for at rydde op i alle dine symptomer så klik her og se hvad et holistisk forløb giver af muligheder for at føle frihed og livskraft .