Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Jeg har måske hørt eller læst det et sted i sin tid, at det er i processen guldet er. Jeg husker det ikke. Jeg ved at jeg har sagt og skrevet det mange gange. Til mig selv og til mine klienter. Når indsigterne er landet, når helsekrisen har været på sit højeste eller livet har grebet ind lige midt i det hele.

Det har jeg sagt fordi det er det der sker!

Det er i processen guldet er

Og med det kommer der en helsekrise. Ikke for alle, men for de fleste i en proces med at vikle kroppen fri af symptomer, og de mønstre den er fanget i.

En helse krise er positiv, selvom det i første omgang mere føles som en type bivirkning, og nemt kan opfattes som om, at kroppen eller sindet protestere negativ. Det er i virkeligheden et vendepunkt og betyder, at kroppen eller sindet er i gang med at genvinde de kræfter som blev tabt på et tidspunkt under sygdom og symptomer. Processen skal bare igennem noget af det som kroppen husker først.

Og det er der guldet er!

 

 

 

Når dit liv er præget af, at du ikke har det godt eller at du ikke trives med din krop, fordi der daglig er et ubehag af NOGET –  sæt dit ubehag af NOGET ind her ⇒

Det kunne være smerter i underlivet, udflåd og diffuse lugtgener, betændelse i brysterne, hormonkaos, bøvs og sure opstød, oppustethed, kvalme, diagnosticeret sygdomme, tilbagevendende infektioner, humørsvingninger, søvnløshed, hovedpine, bumser, hårtab, frygt  ………….

En kommunikation fra din krop om, at der er noget som den bærer på eller mangler ressourcer til at håndtere, at der ligger tidligere sygdomme som har skabt grobund for ubalancer eller af andre årsager.

Men så en dag kommer tidspunktet hvor du har fået nok af ubehaget og vælger at gøre noget ved det. Hvor du vil undersøge om du kan ændre det, om det virkelig behøver at være en del af dit liv.

OG så er det at helsekrisen ligger forude og guldet i processen.

For når du begynder at tale sammen med din krop, forsøger at forstå hvorfor den egentligt giver udtryk af NOGET ubehag og du begynder at give den opmærksomhed ved at:

♥ ændre mønstre
♥ bevæge kroppen
♥ lave energiøvelser
♥ tid og omsorgsdage
♥ skabe mening i dit liv
♥ fylde dig op med næring
♥ gå med dine indre ønsker
♥ meditere eller visualisere
♥ sætte ord på hvem du er og hvordan du har det
♥ bruge naturens apotek der enten renser ud eller bygger op

♥ eller andre måder og former som giver mening ind i det der præger dit liv. Og ja, jeg ved godt at du før har forsøgt dig med metoder der fik sat bevægelse ind i det der var, men at du ikke kom helt til bunds i det.

Sådan er processer. Nogle gange er der mange veje og noget der skal mødes gentagne gange. Fra flere vinkler eller i en særlig kombination før det kan skabe helheden. Men jeg er sikker på at der var guld og en helsekrise.

Helsekrisen

Mange bliver skræmt af helsekrisen dels fordi den kan virke voldsom og fordi den nemt kan misfortolkes som en bivirkning. Og som du kender til bivirkninger i en traditionel forstand, så det betyder det i de fleste  sammenhænge at så tåles det ikke.

Hvilket giver mening, og det betyder desværre for en del at de stopper med at arbejde videre med det de var begyndt på og forsætter med at været ramt af ubehaget.

Jeg holder altid en støttende hånd i ryggen til, at guide undervejs og jeg bruger meget tid på at forklare og forberede på, hvad der kan ske under en helsekrise. Nogen gange så meget, at hvis der blot har været små pip af helsekrisen, så opleves det som om du går glip af noget. Men sådan er det ikke for små pip eller store brøl er lige vigtige – og for de få der blot oplever, at livskraften rejser sig uden at møde helsekrisen fortæller om guld der bliver fundet i processen.

En klient siger:
Hej Josephine, tusinde tak for sidst. Jeg føler mig altid i kærlige hænder hos dig. Tak for det!
/Kærligst, Sara

Når din krop begynder at hæve sin stemme kommer det til udtryk på mange forskellige måder. Afhængig af hvem du er og hvilken historie du bærer fysisk som følelsesmæssigt:

  • hovedpine
  • hjertebanken
  • uro og spændinger
  • svedeture/kuldeture
  • smerter i led og muskler
  • humørsvingninger fra bund til top
  • forværring af de symptomer du har
  • en fornemmelse af at du er ved at blive syg
  • genopblussen af symptomer du har haft tidligere
  • følelsen af at være ved siden af sig selv og forvirret
  • re-stimulering af kroppens hukommelse af følelser
  • fordøjelsen reagere med lugte, farver og konsistens
  • huden der udskiller affaldsstoffer med rødme, kløe, bumser

Med andre ord bliver det sagt noget ala dette her;

”Kære dig, jeg ved hvad du forsøger at guide mig til. Og det er jeg dig dybt taknemmelig for. For jeg vil gerne være fri af ubehag og symptomer. Lige nu er jeg blot en nedslået kæmper som har brug for omsorg ved at du giver plads til processen. Det betyder ikke at du skal stoppe, men holde et hvil og måske søge guidance. Tak :)”

Ja, og så kommer indsigterne. AHA’erne……..

Hvorfor er det i processen guldet er?

Fordi du opdager dig selv og din krop. Fordi du skaber forbindelse mellem hoved, krop og hjerte. Fordi du forstår hvad der ligger bag ubehaget og symptomerne. Fordi du skaber sammenhæng inde i dig. Fordi du vikler dig ud af det som tynger – fysisk og følelsesmæssigt – og bliver symptomFRI. Fordi du bliver din egen bedste ven.

Jeg siger det bare; Det er i processen guldet er!
Kærligst, Josephine