Kan du genkende det?
At det virker som om at din krop forsøger at kommunikere et eller andet du bare ikke kan regne ud. For i flere dage kan du føle, at du går rundt med rumdragt der vejer meget tungt med forskellige diffuse symptomer der gør dig utilpas, og så skifter det og du er let til bens med god energi, fri af symptomer og masser af lyst til alt muligt.
Efterhånden som tiden går kan du sikkert også konstatere at de gode dage, dem bliver der mindre af, og utilpasheden vinder mere og mere terræn i din krop. At du faktisk har flere dage hvor det er svært at være i din krop end de gode.
Måske larmer kroppen med gigtlignende symptomer hvor det kræver timer at komme ud af sengen, smerter i underlivet der forhindrer at livet leves, svimmelhed der gør bange til ubehag i maven med oppustethed og kvalme, hormoner i ubalance der giver humørsvingninger, eller udmattelse der slider på lysten.
Du har forsøgt dig med alt muligt lige fra at kigge på det du spiser og drikker, hvad du foretager dig, hvem du er sammen med, til hvilke påvirkninger der er udefra, om du har haft det sådan før mm. – og du kan bare ikke finde den råde tråd.
Til at transformere larmen fra kroppens symptomer til et sted med mere stilhed kan du øve dig i, at praktisere en vejrtæknings metode der får din livskraft til at cirkulere. Jo mere du øver den, jo mere vil du være istand til, at lytte til hvad din krop prøver at gøre dig opmærksom på.
Ånd ind – imens du forestiller dig at du ånder vejret ind fra mellemkødet (rod chakra), op langs rygsøjlen og nakke henover issen frem til midten af panden (pande chakra)
Ånd ud – imens du forestiller dig at du ånder u fra midt i panden (pande chakra) ned langs ansigt, hals , bryst og mave ned til mellemkødet (rod chakra)
Gør det dagligt og gerne i 5 minutter.
Jeg ser det altid som at følges med min vejrtrækning igennem kroppen, – fra mellemkød til pande, fra pande til mellemkød – ligesom når jeg går en tur og holder hånd med en jeg holder af.
Betragt dine symptomer som stagneret livsenergi der gentager sig igen og igen. At du med vejrtrækningen afbryder gentagelsen af det som sker i din krop, i et forsøg på, at få den til at være stille – ligesom hvis du stak en kæp i et hjul for at få det til at stoppe med at dreje i en retning.
Kærligst, Josephine